Finance Assistant

Om La Cabra
La Cabra er en kaffe- og bagerivirksomhed med fokus på kvalitet, håndværk og gode råvarer. I dag driver vi caféer, bagerier og kafferisterier i både Danmark og New York og er samtidig til stede på flere internationale markeder gennem franchisebutikker og samarbejdspartnere. Derudover sælger vi vores kaffe og øvrige produkter gennem egen webshop og til wholesale-kunder verden over.
Organisationen består af flere danske og amerikanske selskaber, hvor økonomifunktionen på tværs af selskaberne varetages fra vores hovedkontor i Aarhus.

Om Rollen
I økonomiafdelingen arbejder vi bredt med økonomi, og du vil derfor få berøring med hele processen – fra den løbende bogføring og afstemninger til controlling, månedsafslutning og årsafslutning.
Samtidig arbejder vi løbende på at udvikle og optimere vores processer og systemer. Du får derfor en vigtig rolle i at skabe mere effektive arbejdsgange og være med til at forme, hvordan økonomifunktionen skal udvikle sig i takt med organisationen.
Vi tilbyder
En struktureret oplæring efter behov
Sparring med erfarne kollegaer, der gerne deler ud af deres viden
En konkurrencedygtig lønpakke, der matcher dit niveau og din udvikling
Frokostordning
Et arbejdsfællesskab på kontoret, med mulighed for hjemmearbejdsdage
Sociale arrangementer og et stærkt kollegialt fællesskab
Altid god kaffe på kanden
Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
Løbende bogføring, afstemning og kvalitetssikring af finansielle posteringer
Kreditor- og debitorstyring, herunder opfølgning og afstemning
Håndtering, kontering og bogføring af leverandørfakturaer
Håndtering af betalinger og løbende bankafstemninger
Afstemning af balancekonti
Udarbejdelse, afstemning og indberetning af moms
Bidrage til månedsafslutning og årsafslutning, herunder afstemninger og klargøring til rapportering
Bidrage til løbende optimering og effektivisering af processer og arbejdsgange i økonomifunktionen
Diverse ad hoc-opgaver inden for økonomi og administration

Vi ser gerne, at du:
Har en relevant uddannelse indenfor økonomi
Har minimum 2 års erfaring fra en lignende rolle
Har praktisk erfaring med bogføring og afstemninger
Har erfaring med Business Central og E-conomic
Arbejder selvstændigt og struktureret
Tager ejerskab og følger dine opgaver helt til dørs
Er nysgerrig og har lyst til at forbedre processer og arbejdsgange
Noget for dig?
For at søge stillingen bedes du sende din ansøgning og CV til Finance Team Lead Josefine Brinkkjær på mail: Jbr@lacabra.com
Har du spørgsmål til stillingen, er du også altid velkommen til at kontakte os på telefon +45 31 21 40 14
Ansøgningsfrist: 20 oktober 2026
Opstart: 1/11/26 eller efter aftale
Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag.